Som technical writer får jeg ofte opgaver og forespørgsler på opgaver for danske virksomheder og organisationer, der ønsker dokumenter skrevet på engelsk.

Men de vil stadig helst have en dansktalende til at gøre det, fordi de forskellige kontaktpersoner og andre, man skal samarbejde med, ikke alle er lige gode til engelsk – så de vil gerne kunne kommunikere med mig på dansk.

Det illustrerer vist meget godt den dualisme, vi har i vores tænkning, når det handler om sprog. Vi vil gerne skrive på engelsk men helst tale om det skrevne på dansk.

Som oversætter får jeg også dokumenter, der er skrevet i Danmark af danske virksomheder, men på engelsk - og hvor man så ønsker en oversættelse til dansk.

Ofte er mange af medarbejderne i tekniktunge eller forskningstunge virksomheder eksperter fra udlandet, der er hyret ind til at excellere med deres specielle kompetencer, men dansk er så ikke én af dem. Derfor har man brug for en ekspert i at oversætte til dansk, og her kommer jeg så ind i billedet.

Det er jo herligt, at vi kan hjælpe hinanden på kryds og tværs af både kompetencer og landegrænser, og når en dansk virksomhed har brug for manualer og brugsanvisninger, eller sådan noget som produktemballager og -etiketter, på flere sprog, så står sådanne virksomheder som Inidox parat til at hjælpe.

Som skribent har jeg gennem et langt arbejdsliv lært og forstået, at det ikke er alle, der er lige gode til at formulere sig på skrift, og det uanset sproget. Samtidigt skal sprogkundskaber trænes grundigt og holdes ved lige, for at de rigtigt kan bruges professionelt.

Selv om jeg længe har boet på den højre side af Øresund, så har jeg gennem årene holdt en tæt kontakt til Danmark og det danske sprog gennem både fast arbejde, konsulentopgaver, egne virksomheder i Danmark, og familie og venner, der taler dansk. Men jeg har i det daglige kommunikeret mest på engelsk med folk overalt i verden, både professionelt, som medarbejder i eller konsulent for internationale virksomheder, og privat, gennem mange personlige bekendtskaber i forskellige lande. Studier, fritidslæsning osv. har typisk været på engelsk, hvis det da ikke var på tysk eller svensk.

På den måde har jeg fået en anden sprog-profil end de fleste danskere, og med min tekniske baggrund og store glæde ved at skrive, er teknisk skrivning på såvel dansk som engelsk lige mig. Men jeg har stor respekt for de mange mennesker i Danmark, der ikke er som mig. De har andre fokusområder, andre kompetencer, og alle mennesker kan noget, som jeg bare kan være imponeret over uden selv at være lige så god.

En sådan forståelse for tingenes tilstand hjælper til at gå til skriveopgaven eller oversættelsen med en vis ydmyghed, for jeg ved jo, at hver eneste opgave rummer input fra folk, der på forskellige områder ved mere og kan mere end mig.

Samtidigt er der fagsproget, som næsten alle, der har et fag, benytter sig af. Teknisk viden er ikke bare teknisk viden. Hvert fagområde har ofte egne ord for forskelligt værktøj, skruer, møtrikker og maskiner, deres komponenter, og produkter af enhver art.

Enhver opgave indebærer en vis portion analyse og undersøgelse af det relevante sprog i sammenhængen - ikke bare, om det er dansk eller engelsk, men også hvilken fagjargon, der passer bedst. Hvem man skriver for, helt enkelt.

Teknisk skrivning hedder ofte technical writing1, fordi de fleste dansktalende er uvante med at bruge -ing-former af verber, undtaget i diverse almindelige udtryk. “Skrivning” er ikke så almindeligt brugt. Det danske sprog er faktisk meget fleksibelt, men læseren har ofte nogle forventninger til sproget, som dermed skal begrænses for ikke at virke opstyltet eller klodset. Dansktalende er vant til at bruge mange engelske ord og udtryk, og de virker ofte mere naturlige end de oversatte. Det er man nødt til bare at tage ad notam. Man skal altid tale til nogen, ikke bare tale.

Sådanne finurligheder og tilpasninger, begrænsninger og faktisk også udvikling af sproget, så det helt passer til sammenhængen, er i øvrigt ikke rigtigt en kernekompetence for AI-oversættere og lignende automatiseringer. Derfor er det vigtigt, hvis man gerne vil levere god kvalitet i et dokument, et website, eller hvad det nu er, der skal skrives – at man er et menneske.

Og når man arbejder med teknisk dokumentation i Danmark, så skal man helst have en god teknisk indsigt og kunne udtrykke sig godt og målrettet på både dansk og engelsk.