Det er svært at vide hvor mange, men der er en del danskere, der brugere Substack.

Det vil sige, egentligt bruger de jo de enkelte sider på Substack – “stacks” eller nyhedsbreve, eller hvad folk ellers kalder dem, og så er selve systemet blot en ramme for det hele.

Jeg har gennem de år, jeg selv og Inidox har været på platformen, kun haft kontakt til ganske få danskere ad dén kanal, så jeg tror ikke, Substack helt er nået til Danmark, hvis jeg skal sige min ærlige mening.

Nyhavn er der dog, i rigelige mængder :)

Når jeg leder efter billeder af Danmark eller “dansk” i platformens indbyggede billedarkiv, så er det næsten det eneste brugbare emne, der dukker op, på nær nogle forkølede dannebrogsflag (ikke et ondt ord om Dannebrog i sig selv, men billederne af det ser typisk ikke så spændende ud).

Nå, men det var sproget, vi kom fra.

Dansk! I menuerne, og endda også i administrator-brugerfladen. Når blot jeg har slået det til i indstillingerne for denne side, så er det der, over det hele. Og hvis man bevæger sig ind på den del af Substack, der hedder Notes, og som er en slags Twitter-kopi, så skulle det også være muligt at få oversat opslagene til diverse sprog, måske også dansk. Jeg har ikke set dette fungere endnu, men det er også kun lige blevet annonceret, så det kommer nok.

Tidligere skrev jeg lidt om behoved for at være fleksibel med sproget, når nu platformen ikke helt kunne håndtere det:

Fleksibiliteten synes jeg stadig, man skal have med i baglommen når man begiver sig ud i verden. For det er jo, hvad man gør, når man bruger Internettet! ikke bare fordi serveren står et sted i et andet land, men også fordi man indgår, sammen med sit budskab, i et stort sammensurium af alt muligt, på flere sprog, som modtagerne får serveret i stride strømme i deres feed på sociale medier, eller søgeresultaterne fra søgemaskinen.

Det er svært, eller helt umuligt, faktisk, at bruge Internettet uden at komme i berøring med flere sprog.

Der var engang, folk troede, det skulle blive sådan, at man havde et “dansk” Internet, og andre lande havde hver deres – og lidt sådan bleve det jo også, i en tid. Med Jubii i Danmark, for eksempel, og Tele Danmarks Opasia CD’er, som hver især skulle fungere som en start for all danskere, der ville noget på Internettet, behøvede man i princippet ikke at bevæge sig uden for det stadig ret lille univers af danske sider.

Men især med sociale medier, der jo i begyndelsen kun var på engelsk, og stadig fungerer mest sådan for de fleste brugere, også danske, og med tendensen til at alt skulle findes på Internettet i stedet for de telefonbøger og andre informationstjenester, der langsomt forsvandt – så var det til sidst ikke muligt bare at nøjes med danske sider.

Og alle de mennesker ude i verden, der ikke taler dansk, men som gerne vil i kontakt med din danske virksomhed alligevel. De er jo også nødt til at have noget på et sprog, de kan forstå.

Automatisk oversættelse i Notes og på Internettet generelt kan så lappe lidt på det, men i det store hele er man nødt til, altid, at tænke seriøst over, hvilke sprog man skal understøtte, når man ønsker at fortælle noget på Internettet.

Måske er det fint med dansk, når man vil fortælle om noget rent lokalt, som den store verden næppe er interesseret i, men når man fortæller om sine produkter eller virksomedens meritter, så vil man jo gerne have, at alle interesserede kan forstå det.

Typisk er det fint så at tænke “dansk og engelsk”, og så klarer man den så langt, som det behøves. Men sommetider er det godt med andre sprog på toppen. Og noget af dette kan så måske bringes på banen ved hjælp af AI og maskinoversættelse. Hvis man vil se godt ud på skrift, så skal der dog stadig et kompetent menneske til at skrive teksten. Eller i det mindst til at redigere det maskinoversatte, så det lyder som rigtigt, velment menneskesprog.

Og det gælder jo i grunden for all slags tekster. Tekniske og kreative. Korte og lange, og både de rent web-baserede og sådanne, som skal placeres i brochurer eller bøger eller andre tryksager.

Der er vældigt meget maskinoversat tekst i dag, og det er en klart differentierende faktor, at man kan tilbyde noget, der er lidt bedre – behandlet af et menneske. Og det gælder både til dansk og fra dansk. Alt arbejde med tekst.

Så hurra for Substack og deres skridt mod flere sprog og, hvem ved, måske flere danske brugere, men også et ord med på vejen til alle, der vil udnytte dette, om at huske den sproglige kvalitet.

Del Technical Writing by Inidox - DK

—oOo—

Foruden dansk er også bl.a. svensk og norsk nu understøttet.

Som technical writer får jeg ofte opgaver og forespørgsler på opgaver for danske virksomheder og organisationer, der ønsker dokumenter skrevet på engelsk.

Men de vil stadig helst have en dansktalende til at gøre det, fordi de forskellige kontaktpersoner og andre, man skal samarbejde med, ikke alle er lige gode til engelsk – så de vil gerne kunne kommunikere med mig på dansk.

Det illustrerer vist meget godt den dualisme, vi har i vores tænkning, når det handler om sprog. Vi vil gerne skrive på engelsk men helst tale om det skrevne på dansk.

Som oversætter får jeg også dokumenter, der er skrevet i Danmark af danske virksomheder, men på engelsk - og hvor man så ønsker en oversættelse til dansk.

Ofte er mange af medarbejderne i tekniktunge eller forskningstunge virksomheder eksperter fra udlandet, der er hyret ind til at excellere med deres specielle kompetencer, men dansk er så ikke én af dem. Derfor har man brug for en ekspert i at oversætte til dansk, og her kommer jeg så ind i billedet.

Det er jo herligt, at vi kan hjælpe hinanden på kryds og tværs af både kompetencer og landegrænser, og når en dansk virksomhed har brug for manualer og brugsanvisninger, eller sådan noget som produktemballager og -etiketter, på flere sprog, så står sådanne virksomheder som Inidox parat til at hjælpe.

Som skribent har jeg gennem et langt arbejdsliv lært og forstået, at det ikke er alle, der er lige gode til at formulere sig på skrift, og det uanset sproget. Samtidigt skal sprogkundskaber trænes grundigt og holdes ved lige, for at de rigtigt kan bruges professionelt.

Selv om jeg længe har boet på den højre side af Øresund, så har jeg gennem årene holdt en tæt kontakt til Danmark og det danske sprog gennem både fast arbejde, konsulentopgaver, egne virksomheder i Danmark, og familie og venner, der taler dansk. Men jeg har i det daglige kommunikeret mest på engelsk med folk overalt i verden, både professionelt, som medarbejder i eller konsulent for internationale virksomheder, og privat, gennem mange personlige bekendtskaber i forskellige lande. Studier, fritidslæsning osv. har typisk været på engelsk, hvis det da ikke var på tysk eller svensk.

På den måde har jeg fået en anden sprog-profil end de fleste danskere, og med min tekniske baggrund og store glæde ved at skrive, er teknisk skrivning på såvel dansk som engelsk lige mig. Men jeg har stor respekt for de mange mennesker i Danmark, der ikke er som mig. De har andre fokusområder, andre kompetencer, og alle mennesker kan noget, som jeg bare kan være imponeret over uden selv at være lige så god.

En sådan forståelse for tingenes tilstand hjælper til at gå til skriveopgaven eller oversættelsen med en vis ydmyghed, for jeg ved jo, at hver eneste opgave rummer input fra folk, der på forskellige områder ved mere og kan mere end mig.

Samtidigt er der fagsproget, som næsten alle, der har et fag, benytter sig af. Teknisk viden er ikke bare teknisk viden. Hvert fagområde har ofte egne ord for forskelligt værktøj, skruer, møtrikker og maskiner, deres komponenter, og produkter af enhver art.

Enhver opgave indebærer en vis portion analyse og undersøgelse af det relevante sprog i sammenhængen - ikke bare, om det er dansk eller engelsk, men også hvilken fagjargon, der passer bedst. Hvem man skriver for, helt enkelt.

Teknisk skrivning hedder ofte technical writing1, fordi de fleste dansktalende er uvante med at bruge -ing-former af verber, undtaget i diverse almindelige udtryk. “Skrivning” er ikke så almindeligt brugt. Det danske sprog er faktisk meget fleksibelt, men læseren har ofte nogle forventninger til sproget, som dermed skal begrænses for ikke at virke opstyltet eller klodset. Dansktalende er vant til at bruge mange engelske ord og udtryk, og de virker ofte mere naturlige end de oversatte. Det er man nødt til bare at tage ad notam. Man skal altid tale til nogen, ikke bare tale.

Sådanne finurligheder og tilpasninger, begrænsninger og faktisk også udvikling af sproget, så det helt passer til sammenhængen, er i øvrigt ikke rigtigt en kernekompetence for AI-oversættere og lignende automatiseringer. Derfor er det vigtigt, hvis man gerne vil levere god kvalitet i et dokument, et website, eller hvad det nu er, der skal skrives – at man er et menneske.

Og når man arbejder med teknisk dokumentation i Danmark, så skal man helst have en god teknisk indsigt og kunne udtrykke sig godt og målrettet på både dansk og engelsk.