Over de seneste par dage er alle Inidox’s fire websites på Substack blevet flyttet til deres egne underdomæner under inidox.com: A Rich Life, Data Analytics, Technical Writing, og nu også Technical Writing på dansk.

De fire websites findes nu på disse domæner:

• life.inidox.com

• data.inidox.com

• tech.inidox.com

• techdk.inidox.com

Dermed er der kommet orden i tingene, og alle websites skulle være nemme at finde.

Samtidigt er det en generel anbefaling fra mange sider at bruge egne domæner i stedet for underdomæner under substack.com, hvilket skulle hjælpe til branding og genkendelse på en ikke nærmere specificeret måde.

Forhåbentligt bliver det til gavn, og jeg vælger at tro det :)

Dog er jeg realistisk og forventer ikke de store forandringer i hverken tilstrømningen af læsere eller henvendelser fra mulige kunder, selv om begge del altid er meget velkomne.

Ændringen skulle ikke have nogen direkte betydning for dig som læser, da erfaringen fra den andre websites viser, at alle gamle links fungerer helt som før.

Skulle du alligevel opleve nogen problemer eller har du spørgsmål eller kommentarer, så er vi altid glade for at høre fra dig.

Som technical writer får jeg ofte opgaver og forespørgsler på opgaver for danske virksomheder og organisationer, der ønsker dokumenter skrevet på engelsk.

Men de vil stadig helst have en dansktalende til at gøre det, fordi de forskellige kontaktpersoner og andre, man skal samarbejde med, ikke alle er lige gode til engelsk – så de vil gerne kunne kommunikere med mig på dansk.

Det illustrerer vist meget godt den dualisme, vi har i vores tænkning, når det handler om sprog. Vi vil gerne skrive på engelsk men helst tale om det skrevne på dansk.

Som oversætter får jeg også dokumenter, der er skrevet i Danmark af danske virksomheder, men på engelsk - og hvor man så ønsker en oversættelse til dansk.

Ofte er mange af medarbejderne i tekniktunge eller forskningstunge virksomheder eksperter fra udlandet, der er hyret ind til at excellere med deres specielle kompetencer, men dansk er så ikke én af dem. Derfor har man brug for en ekspert i at oversætte til dansk, og her kommer jeg så ind i billedet.

Det er jo herligt, at vi kan hjælpe hinanden på kryds og tværs af både kompetencer og landegrænser, og når en dansk virksomhed har brug for manualer og brugsanvisninger, eller sådan noget som produktemballager og -etiketter, på flere sprog, så står sådanne virksomheder som Inidox parat til at hjælpe.

Som skribent har jeg gennem et langt arbejdsliv lært og forstået, at det ikke er alle, der er lige gode til at formulere sig på skrift, og det uanset sproget. Samtidigt skal sprogkundskaber trænes grundigt og holdes ved lige, for at de rigtigt kan bruges professionelt.

Selv om jeg længe har boet på den højre side af Øresund, så har jeg gennem årene holdt en tæt kontakt til Danmark og det danske sprog gennem både fast arbejde, konsulentopgaver, egne virksomheder i Danmark, og familie og venner, der taler dansk. Men jeg har i det daglige kommunikeret mest på engelsk med folk overalt i verden, både professionelt, som medarbejder i eller konsulent for internationale virksomheder, og privat, gennem mange personlige bekendtskaber i forskellige lande. Studier, fritidslæsning osv. har typisk været på engelsk, hvis det da ikke var på tysk eller svensk.

På den måde har jeg fået en anden sprog-profil end de fleste danskere, og med min tekniske baggrund og store glæde ved at skrive, er teknisk skrivning på såvel dansk som engelsk lige mig. Men jeg har stor respekt for de mange mennesker i Danmark, der ikke er som mig. De har andre fokusområder, andre kompetencer, og alle mennesker kan noget, som jeg bare kan være imponeret over uden selv at være lige så god.

En sådan forståelse for tingenes tilstand hjælper til at gå til skriveopgaven eller oversættelsen med en vis ydmyghed, for jeg ved jo, at hver eneste opgave rummer input fra folk, der på forskellige områder ved mere og kan mere end mig.

Samtidigt er der fagsproget, som næsten alle, der har et fag, benytter sig af. Teknisk viden er ikke bare teknisk viden. Hvert fagområde har ofte egne ord for forskelligt værktøj, skruer, møtrikker og maskiner, deres komponenter, og produkter af enhver art.

Enhver opgave indebærer en vis portion analyse og undersøgelse af det relevante sprog i sammenhængen - ikke bare, om det er dansk eller engelsk, men også hvilken fagjargon, der passer bedst. Hvem man skriver for, helt enkelt.

Teknisk skrivning hedder ofte technical writing1, fordi de fleste dansktalende er uvante med at bruge -ing-former af verber, undtaget i diverse almindelige udtryk. “Skrivning” er ikke så almindeligt brugt. Det danske sprog er faktisk meget fleksibelt, men læseren har ofte nogle forventninger til sproget, som dermed skal begrænses for ikke at virke opstyltet eller klodset. Dansktalende er vant til at bruge mange engelske ord og udtryk, og de virker ofte mere naturlige end de oversatte. Det er man nødt til bare at tage ad notam. Man skal altid tale til nogen, ikke bare tale.

Sådanne finurligheder og tilpasninger, begrænsninger og faktisk også udvikling af sproget, så det helt passer til sammenhængen, er i øvrigt ikke rigtigt en kernekompetence for AI-oversættere og lignende automatiseringer. Derfor er det vigtigt, hvis man gerne vil levere god kvalitet i et dokument, et website, eller hvad det nu er, der skal skrives – at man er et menneske.

Og når man arbejder med teknisk dokumentation i Danmark, så skal man helst have en god teknisk indsigt og kunne udtrykke sig godt og målrettet på både dansk og engelsk.

Det er et diskussionsrum, som kun er for abonnenter – en slags gruppe-chat eller live forum. Inidox vil stille spørgsmål og bringe nyheder og andre oplysninger, når de dukker op, og du er så velkommen til at være med i diskussionen.

Join chat

Sådan kommer du i gang

1. Hent Substack-appen ved at klikke på dette link på knappen nedenfor. Nye chat-tråde bliver ikke sendt ud på e-mails, så husk at slå notifikationer til, så du ikke går glip af chatten, når den er i gang. Du kan også få adgang til chatten på en webside.

Get app

2. Start appen og tryk på Chat-ikonet. Det ser ud som to talebobler i bjælken forneden, og du vil se vores chat i listen, når du er inde.

3. Det var alt! Hop gerne ind i vores chat og sig hej. Hvis du støder på problemer, så kan du få hjælp gennem Substacks FAQ.

Velkommen til Inidox’ side om teknisk skrivning på Substack - på dansk!

Det vil sige, helt dansk bliver det jo ikke, når selve Substack ikke kan indstilles til at fungere på dansk. Systemet understøtter en række store sprog, men (endnu) ikke de mindre.

Inidox kommunikerer med de fleste kunder og andre kontakter på engelsk, og selv de danske kunder, der foretrækker at tale dansk, skal ofte have deres tekster leveret på engelsk.

At vi alligevel har valgt at tilbyde en side på dansk skyldes, at selv om næsten alle danskere forstår engelsk, så er der alligevel mange, der hellere vil tale dansk, om muligt.

Og selvfølgeligt er det muligt!

Jeg er selv dansk, selv om Inidox er baseret i Estland og jeg bor i Sverige. Jeg oversætter fra engelsk, tysk og svensk til dansk, og jeg er glad for også at skrive på dansk, når lejligheden byder sig.

Men Substack og altså også dele af denne side, er på engelsk. Alle de automatisk indsatte tekster, såsom menupunkter, nogle af knapperne og flere andre ting er på engelsk og kan ikke ændres.

Jeg skriver på dansk overalt, hvor jeg kan, men det samlede billede bliver altså en blanding af dansk og engelsk.

Måske bliver det en dag muligt at indstille Substack til at være helt på dansk, og så vil jeg naturligvis gøre det for denne side. Indtil da bliver vi så bare nødt til at leve med de sammenblandede sprog.

Hvis du kan forstå engelsk og gerne vil have mere information om Inidox – og flere spændende artikler om teknisk skrivning og dataanalyse – og måske også er interesseret i de mere kreative former for skrivning, så kan jeg anbefale også at tage et kig på Inidox’ andre sider på Substack.

Du kan abonnere på hver af siderne hver for sig, og hvis du vælger det menupunkt på hver enkelt side, der hedder Newsletters, så er der et link til Account settings, hvor du nemt kan klikke til og fra, hvilke nyhedsbreve, du gerne vil have sendt på e-mail.

Et nyhedsbrev er i øvrigt bare en sektion af hjemmesiden, hvor hver ny artikel sendes som en email til abonnenterne, når de udkommer. Det vil sige, at du får en mail for hver ny artikel i de sektioner/nyhedsbreve, du har tilmeldt dig. Som standard får du alle nyhedsbrevene, hvis du abonnerer på siden.

Find links til de engelske sider herunder, og se evt. i menulinjen foroven, også på denne side, for at klikke dig ind på Newsletters og indrette alt, som du vil have det:

Technical Writing by Inidox

Inidox provides technical writing, translation, and data analytics - this Substack is where we talk about everything related to technical writing and translation.

By Jorgen Winther

Data Analytics by Inidox

Inidox provides technical writing, translation, and data analytics - this Substack is where we talk about everything related to data and how to work with them.

By Jorgen Winther

A Rich Life by Inidox

There are so many things to enjoy in life! So many thoughts about it. Explored through short stories, poetry, photos, drawings, observations, and everyday philosophy.

By Jorgen Winther

Det er jo ikke sådan, at vi mangler tekst omkring os. Der findes masser! Vi ser tekst nærmest uanset hvor vi kigger hen.

Der er instruktioner på dørene, vi går igennem - “Skub” eller “Træk”, måske suppleret med et “Tak for besøget” og nogle åbningstider. Der er skilte med alverdens former for oplysninger om produkter, vi kan købe, eller begivenheder, vi kan deltage i. Og vi bruger mobiltelefoner og computere hele tiden - med ikoner og billeder, jovist, men alt har også en tekst hæftet på sig.

Sommetider kan vi regne ud, hvad teksten betyder - og måske kunne vi helt have undværet den. F.eks. den på døren: mon ikke vi finder ud af, at døren enten skal skubbes eller trækkes for at åbne? Og selv når det står skrevet på den, hvad man skal, har de fleste mennesker nok en tendens til helt at overse teksten og bare gøre det, de er vant til. Vi stopper ikke op og læser alt, hvad der står skrevet på døren, inden vi forsøger at åbne den. Døren er bare en lille forhindring på vejen mod det mål, vi har sat os - og målet er ofte det eneste, vi tænker på. Måske skal vi bare lige ind i en butik for at købe noget hurtigt, og så videre, eller måske har vi et mere trængende behov, som nødvendigvis har vores fulde opmærksomhed.

Og det er et vigtigt aspekt af sådanne tekster: de skal passe til situationen. Måske synes man, at en situation, hvor en dør skal åbnes, er den helt rigtige til at fortælle hvordan. Men sådan synes man kun, når man er fokuseret på døren, og det er jo ikke nødvendigvis tilfældet for den, der bare skal igennem den.

Alle disse tekster allevegne ser ud til at blive overset i vidt omfang. Det kan have gode grunde, for ganske ofte er teksterne helt overflødige eller uforståelige, eller bare upassende. Vi kender nok alle de situationer, hvor et gammel, laset skilt på en parkbænk påstår, at bænken er nymalet. Jovist, det har den jo nok været engang, men det er næppe noget, der er relevant for os nu. Eller “Cykler fjernes uden ansvar”, kun lige muligt at skimte bag et mylder af parkerede eller henkastede cykler foran en husmur.

Og hvor mange læser brugsanvisningen på end tandbørsteemballage? Først og fremmest tænker man jo, at man godt ved, hvordan en tandbørste skal bruges, men dernæst er brugsanvisningen af naturlige årsager skrevet med ganske lille skrift, og af knap så naturlige årsager ofte med sort blæk på en mørkeblå baggrund eller tilsvarende, så det faktisk kan være helt umuligt at læse den. Og så en detalje, jeg altid har undret mig over: Når man endeligt har fundet ud af, hvordan man får tandbørsten ud af emballagen, så er denne normalt helt ødelagt, og alle eventuelle instruktioner på den dermed opdelt i et puslespil af små stumper pap og plastic.

Instruktioner og beskrivelser er ellers meget nyttige, hvis bare de er tilgængelige de rigtige steder og på den rigtige måde. Og hvis de i øvrigt gives i den rigtige situation.

Ofte får man en vare, som ser umiddelbart simpel ud, der ledsages af en diminutiv brugsanvisning trykt på 17 forskellige sprog og dermed en ganske tyk lille bog, men det eneste, der står i den, er en masse mærkelige symboler og nogle advarsler om, at man ikke må spise varen eller udsætte den for åben ild. Måske står der også, at man skal læse instruktionerne helt igennem, inden man begynder at bruge varen.

Og når varen så har en masse knapper og måske et batterirum, der ikke sådan lige lader sig åbne, så ville man gerne have haft lidt vejledning lige dér, om lige dét. Lidt søgning blandt det, man fik med i pakken, hjælper ikke - lige til man opdager, at der er trykt en brugsanvisning under bunden på emballagen. Den viser noget symbolsk som ikke helt indrettet på netop den vare, man har købt, men med lidt finfølelse og nogle eksperimenter lykkes det alligevel at få produktet til at virke.

Eller, det vil sige… produktet kan måske flere ting, som man bare ikke ved noget om. Eller måske er der reklamer på emballagen for nogle funktioner, man simpelthen ikke kan regne ud, hvordan man finder.

Det kan være et stort problem, at vejledningen ikke er til den leverede model. I en supportfunktion fik jeg engang et opkald fra en ældre herre, som havde brug for hjælp med sin nye robotstøvsuger. Nu leverede vi jo egentligt ikke support på robotstøvsugere, men som manden sagde: Han havde ikke været i stand til at finde ud af, hvor han skulle henvende sig, og efter flere forsøg hos butikken, hvor han havde købt apparatet, hos distributøren og producenten, var han på en eller anden måde kommet til mit telefonnummer, så nu håbede han, at jeg kunne hjælpe - også selv om jeg repræsenterede et helt andet firma og nogle helt andre produkter.

Det var jo så det første problem i dokumentationen: Den fortalte ikke, hvor man kunne få hjælp, eller også var det, der stod, forkert.

Det næste problem, var egentligt det, han behøvede hjælp til. Han havde købt en model, som havde en fjernbetjening, i hvert fald hvis man skulle tro billederne på emballagen og i den brugsanvisning, der fulgte med. Men der var ingen fjernbetjening i pakken, så han ville bare høre, hvor og hvordan han kunne få den manglende del.

Jeg forbarmede mig over ham og forsøgte at hjælpe, og over telefonen forsøgte vi i fællesskab at tyde brugsanvisningen - den talte jo højt og flot om alt det, man kunne gøre med fjernbetjeningen, men der var også noget sort snak om, at hvis man havde dén model, ville der mangle de funktioner, og havde man i stedet dén model, ville noget andet mangle, og mere af samme skuffe. Men ingen steder var der nogen indikation af, hvordan man fandt ud af, hvilken model man havde.

Det endte med, at vi måtte konkludere, at brugsanvisning og emballage var uanvendelige til at hjælpe med hans problem. I stedet søgte jeg på internettet efter information, som jeg stykkede sammen til den sørgelige besked til manden: hans robotstøvsuger var en model uden fjernbetjening, så den manglede ikke i pakken - den skulle slet ikke være der.

Tilbage var så problemet med, hvordan apparatet så egentligt skulle betjenes, hvilket ikke var vel beskrevet i brugsanvisningen. Og manden var naturligvis ked af det, for han ville netop have en model med fjernbetjening, så han ikke behøvede at bøje sig ned så ofte.

Hvad kunne have været bedre her?

Mange ting! Men lad os starte fra en ende af:

1. Beskrivelsen af produktet - hvad købte manden egentligt? Om nødvendigt med en etiket på emballagen med et tydeligt “Model uden fjernbetjening”

2. En brugsanvisning der passede til det leverede produkt

3. En tydelig beskrivelse i brugsanvisningen af, at der fandtes flere forskellige modeller, og hvordan man kunne kende dem fra hinanden

4. En tydelig information om, hvor man kunne få produktsupport

5. Bedre information til forhandleren om produktet, f.eks. gennem information på emballagen

6. En mere service-minded indstilling hos distributøren, så selv et opkald til et forkert nummer alligevel kunne ledes til den rigtige supportlinje

Der er nok en hel masse “gode” grunde til, at det blev som det blev - og til at det tit bliver sådan. Ikke mindst er sådanne masseproducerede konsumvarer ofte udviklet af én virksomhed, produceret af en anden, distribueret af en hel række af forskellige virksomheder, ofte under forskellige produktnavne, og solgt af forskellige distributører og butikskæder, der ikke altid ved meget andet end produktnavn og pris.

Og så går det galt. Igen og igen, flere gange undervejs fra producent til bruger.

Det kunne vel aldrig ske for jer og jeres produkter, der hvor du arbejder? eller hvad?

Nogle virksomheder har faktisk mulighed for at gøre det meget bedre end dette, fordi de kan skabe kontakt mellem de forskellige dele af virksomheden, og de kan lade de tekniske skribenter indgå i processen helt fra starten, altså mens produktet stadig er under udvikling.

Dermed kan man opleve situationer som at den, der skriver brugsanvisningen, spørger “hvordan gør man dette?” - og at udviklerne ikke helt kan svare på det. Så ved man, at der måske nok skal justeres lidt på produktet. Og hvis der udvikles flere varianter af produktet, måske tiltænkt forskellige markeder, kan skribenten være med til at vurdere, hvordan brugsanvisningen skal indrettes, så brugeren af produktet uden videre kan finde sin variant og forstå, hvad netop dén kan og ikke kan, og hvordan det hele fungerer.

Information er ikke bare noget, man giver til kunden, fordi lovgivningen siger, at man skal. Det er også noget, man giver hinanden internt hos producenten, og mellem producent og distributører, forhandlere, supportere, og alle andre involverede. Fordi det alt sammen hjælper til at give en god oplevelse med produktet og dermed et godt indtryk af alle involverede. Både producent, distributører og forhandlere vinder på det.

Endnu bedre bliver det, om man kan koordinere markedsføringen med udvikling og skrivning af brugsanvisning og anden dokumentation og dermed sikre, at alt passer sammen - at man ikke sælger katten i sækken eller skaber forvirring om, hvad det egentligt er, man sælger.